På denne side har vi samlet nogle idéer til hvordan du kan holde styr på dit affald i lejligheden.

Under køkkenvasken

Der er lige plads til at montere to spande under køkkenvasken hvis du køber Hållbar fra IKEA. Har du ikke plads under vasken kan du måske finde et andet skab at montere spandene i. Spandene kan købes som enkelte spande i forskellige mål. Løsningen på billederne her er med udtræk.

Her er en løsning fra en beboer, der viser at man kan undlade at bruge ‘rammen’ omkring spandene – hvis der ikke er plads nok under vasken.

Sorteringsskab

Du kan også bruge et almindeligt skab til at sortere i. Find nogle bokse til at lægge metal og aviser / reklamer i. Når skabet er fyldt kan du nemt fylde poser med dit affald og bære det ned til affaldsøen. Og jo, du kan sagtens finde plads – der er garanteret nogle ting i skabene du alligevel aldrig bruger.

Skabe på væggen

IKEA har også et smart skoskab Trones. De fylder ikke meget ud fra væggen og her kan du sagtens sortere dit affald i også.

Der er plads til to spande fra skabsdesign.dk – se den smarte løsning på billedet her under.